HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
F1245 fejl 163 i forbindelse med periodisk forøgelse
nirrain
Hej,

Tak for et meget inspirerende forum!. Der har givet mig blod på tanden til at optimere min jordvarme anlæg da jeg må sande at de professionelle serviceteknikere blot justere det lidt den ene vej og så lidt den anden vej næste gang for at indikere at de har bidraget.

Ved første periodiske forøgelse efter jeg har ændrede indstillinger kom der dog en fejl 163 og 181. Jeg vil derfor være taknemmelig for input til nedenstående.

Ambition
1. Nedbringe energiforbrug ved at reducere temperaturen i huset til 19c på den optimale måde
2. Yderligere reduktion af elforbrug i tidsrummet 17-21 pga. forhøjet nettarrif
3. Reducere antallet af starter for varmepumpen (fra omkring 15/dag i vinterhalvåret)
4. Forhøjet temperatur i badeværelser (fx 20,5c)
5. Undgå elpartron (også til 14 dages periodisk temperaturforhøjelse hvis muligt)

Nuværende installation
Nibe/Vølund F1245/6 fra 2012 med 300m slange og buffertank ukv40
Gulvvarme i hus fra 2012 (Huscompagniet) med 5,5kW solcelleinstallation.
Styring har været baseret på telestater i hvert rum og kompressoren har kørt i gennemsnit 6 timer dagligt i vinterhalvåret

Ændringer
Jeg har foretaget følgende ændringer:
1. Ændret fra "Radiator" til "Gulvvarme" - og undrer mig over det har stået sådan hidtil da huset er bygget uden radiatorer
2. Åbnet alle termostater
3. Gradminutter for kompressor til -250
4. Kurven fra 6 ned til 3 med forskydning -1
5. Tilskudsvarme til at være blokeret hele døgnet
6. Kompressoren til at være blokeret i tidsrummet 17-21
7. Tidsindstilling "+3" i perioden 13-16 hvor der ofte er sol for at kompenserer for at der bliver blokeret 17-21

Umiddelbart ser det ud til at have hjulpet på antallet af starter og komforten er ikke dårligere - hvilket selvfølgelig kan skyldes det milde vejr.

Problem
Dog er der to udfordringer:
1. Ved periodisk forøgelse (til 55C) kom der fejl 163 efterfulgt af fejl 181. Så vidt jeg kan forstå er 163 relateret til "Condensor exceeds max temperature". I loggen var sensor: EB100-EP14-BT14(40018) oppe på 95,7C som virker voldsomt? Det ser så ud til at systemet stoppede med den periodiske forøgelse og derfor nogle timer senere gav fejl 181 om at periodisk forøgelse ikke opnåede den ønskede temperatur. Sensormålinger da 163 indtræf var:
EB100-EP14-BT3(40012) : 57.8
BT6(40014): 53.1
BT7(40013): 58.1
BT10: 11.4
BT11: 5.4

Så med en brinetemperatur på 11,4 burde det vel ikke være et problem for systemet at varme vandbeholderen op til 55C uden varmepatron?

2. Huset generelt har en ok temperatur, men da vi brugte telestater til at styre med kunne vi opnå højere temperatur i badeværelserne så gulvet tører hurtigere efter bad, er det muligt når man går væk fra at styre med telestater?

Input og forslag modtages med taknemmelighed, både til de to problemer og opsætningen generelt.

Tak!
 
pmp
Det er mange spørgsmål du har, men det ser ud til du er på rette vej.

Vær opmærksom på om indreguleringen af gulvvarmen er korrekt.
Herefter er det bare at sænke varmekurven så meget du kan. Derefter kan du arbejde med forskydning, hvis varmekurven ikke passer når det bliver koldere. Start uden forskydning.

Højere temperatur på badeværelse kan være et problem når varmekurven er kørt ned. Nogle af mulighederne du skal kikke på er: Indregulering, ventilation, installation af håndklæderadiator m.v., men der skal være styr på bivirkninger.

Periodisk forøgelse sker altid med el-patron. Som jeg husker det viser den ikke 163 før kompressoren er stoppet og el-patronen arbejder. Jeg skal nok se din log hvis jeg skal komme det nærmere.

Din forøgelse mellem 13 og 16 ser voldsom ud. Ingen eller kun +1 mellem 15 og 17 er måske nok. Hvis indeføleren var monteret havde det været lettere.

Tidsstyring af varmtvandsproduktion er noget du kan se på - det kan fjerne mange starter især om sommeren (søg her på heatpump.dk for mere info).

Det var lige nogle hurtige bemærkninger

pmp
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
nirrain
Hej pmp,

Jeg håbede du ville se mit indlæg og vil være taknemmelig hvis du vil kaste et blik på loggen Smile

Loggen for periden hvor fejlen kom er vedhæftet, tidspunkt: 2022-10-30 00:38:54

Jeg tænkte +3 var sat for at være sikker på at den køre mindst en gang i perioden (med GM -250). Med 2 timer +1 vil jeg så ikke risikere at den ikke køre i perioden 15-17 men fx ender med "GM= -240" til perioden hvor der blokeres helt?

Men du har nok ret i at +3 er overkill. Jeg har fundet indeføleren som ikke var installeret oprindeligt, hvordan vil den kunne hjælpe bedst?

Jeg prøver at søge mere på varmtvandsdelen, har mest fokuseret på gulvvarmen indtil videre.

Igen tak for at du tager dig tid til at hjælpe!
 
nirrain
Ser ikke ud til at loggen blev vedhæftet, så har lagt den i google drive i stedet:

https://drive.google.com/file/d/1xUcmbdW-k0TT6jTWpm2sK3DKgx2aGIRb/view?usp=sharing
 
pmp
Jeg kan ikke lige se hvorfor periodisk forøgelse blev afbrudt. Har du evt en log hvor forøgelsen er gennemført ? eller er den fejlet hver gang?
Den har arbejdet på sagen i over 1 time - har du tappet meget varmt vand under vejs ?
Hastigheden på varmebærepumpen ender nede på 10 % ??
Hvordan er din indstilling af varmtvand ?
Jeg vil da også gerne se en log med normal kørsel på varme og varmt vand

Indeføler har bl. a. den store fordel, at du kan se temperaturen på loggen. Desuden kan man lege med at lade den få indflydelse på varmekurven.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. Årsforbrug nu: Gennemsnit af de første 10 år med jordvarme 3500 kwh incl. pumper.
 
nirrain

Citer

Jeg kan ikke lige se hvorfor periodisk forøgelse blev afbrudt. Har du evt en log hvor forøgelsen er gennemført ? eller er den fejlet hver gang?

Jeg prøvede i weekenden at sætte periodisk forøgelse i gang to gange manuelt, men usb sticken blev korrumperet så har ikke logfilerne.
Den stoppede ved omkring 53C nederst og 58C øverst i varmt vand og med fejl noget i retning af "Høj Kond. Ind" og efter noget tid noget i stil med "periodisk forøgelse kunne ikke opnås"
Se detaljerede fejlbeskrivelser her:
https://drive.google.com/file/d/16JxFKGy6zlstbu9cPQBQVPeXxbw3iJc0/view?usp=sharing
https://drive.google.com/file/d/19W7MNaLGrmgC7baOZvDzqEMbmgIvGIE9/view?usp=sharing

En tredie gang forsøgte jeg hvor tillægsvarme ikke var blokeret og denne gang kom "Høj Kond. Ind" igen men så blev tillægsvarmen aktiveret med 1.0kW og der kom ikke nogen fejl vedr. periodisk forøglse

Citer

Den har arbejdet på sagen i over 1 time - har du tappet meget varmt vand under vejs ?
Den kørte så vidt jeg kunne se fra midnat til 00:38 hvor kondensator temperaturen stiger jævnt mens GP hastigheden nedsættes(?) vi tappede ikke varmt vand i perioden

Citer

Hastigheden på varmebærepumpen ender nede på 10 % ??

Er det fordi den prøver at opretholde en vis temperaturforskel mellem fx BT2 og BT3 hvilket bliver sværre i takt med at vandet i beholderen bliver varmere? Det ser umiddelbart ud som om at det fastholdes til omkring 5C hele vejen igennem mens GP2 reduceres - kan det være årsagen til at kompressoren ikke kan komme af med varmen?

Umiddelbart kunne det virker som om at vandet i toppen (BT7) ender med at matche returtemperaturen (BT3) mens temperaturen længere nede (BT6) er noget koldere og derfor ikke når op på 55C som den skal før kompressoren stopper inden det bliver blandet med det varmere vand i toppen?

Citer

Hvordan er din indstilling af varmtvand ?

Varmtvand er indstillet til "økonomi" med start: 40C og stop 44C

Citer

Jeg vil da også gerne se en log med normal kørsel på varme og varmt vand

Jeg har en log fra d. 26. hvor den kører almindelig varmt vand kl 21 - 21:22 hvor den stopper når BT6 er 44C mens toppen (BT7) er helt oppe på 49
https://drive.google.com/file/d/1tIB3-DuxTSmJuQI6yzT09C60s-odtHun/view?usp=sharing

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at den primært afsætter varmen i toppen af varmvandsbeholderen som derfor bliver for varm til at varmen kan afsættes mens resten af vandet i beholderen stadig er noget køligere som er der den måler temperaturen?

Igen tusinde tak for din hjælp!
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 6

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,228,834 Unikke besøg
XHTML CSS