HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Vil dette virke ???
Flippe
Hvad siger i erfarne brugere til dette setup?

Vil det fungere i virkeligheden?

Smile
Flippe tilknyttede følgende billede:billede:
endelig.jpg
 
hamselv
Måske...

Men er luft/vand'eren en af dem der virkelig kan, ser VV beholderen noget lille ud. Er det en spiralbeholder med ikke for stor overflader ligner det problemer. Bufferen er også lidt små klejn.

Manuel trevejs??? Altså gammeldags shunt?? Det ville jeg ikke.

Er det noget skrue sammen af VVS Experten ting, tjaa... prøv det!
 
hamselv
Nar lige luret lidt mere.

Nej.

Pumper og deres placering? Placering af snavssamlere?
 
hamselv
Du skal gøre op med dig selv, hvad du vil. Skal du køre bivalent? Skal du køre vekseldrift? Hvor meget gider du bøvle ved skift? Kan varmepumpe styre bivalent? Har varmepumpen logik der kan styre prioriteringen + evt en blandeshunt?

22 kW L/V - så skal det være et noget stor hus hvis det skal passe tilnærmelsesvis sammen. Varmepumpen l(hvis den faktuel er så stærk) ligner noget man ville bruge til erstatning for +6000 liter/olie.

Driftbetingelserne for varmepumpen bliver meget tæt på katastrofale, med så lille vandvolumen. Med mindre du har fundet en meget speciel VV beholder, er jeg bange for mange problemer med alt for lille varmeflade,
 
Flippe
Først engang tak for svar.

I mellem tiden er planerne ændret.

Varmepumpen på 22 kW er købt - og stokeren er eksisterende. Meningen var blot
at beholde stokeren som backup såfremt der skulle blive -35 grader i december/januar.

Denne plan er droppet - det bliver nu udelukkende varmepumpedrift.

Der er tale om 176 kvm beboelse, hvoraf 116 kvm er i grundplan med gulvvarme i beton
og 60 kvm er førstesal med radiatorer. Radioterer skiftes til 3-lags lavtemperaturmodeller.
Alt sammen middel-til-ok isoleret. (Efterisoleret hulmur, 250 mm i skråvægge og loft.
Ydervægge på 1.sal også med yderligere 50 mm på inderside.
Derudover 120 kvm. kontorlokaler med gulvvarme i beton og middel isolering. (Hulmur +
100 mm på inderside og 150 mm på loft mod uopvarmet loftsrum.)

VVB er en alm. kombi-model med varmespiral til centralvarme. Er dette helt dårligt. Der er
desværre kun en meget lille hedeflade på spiralen. Beholderen er med elpatron som styres
af varmepumpen - dels for at træde ind hvis set-temperatur på VVB ikke opnåes indenfor
en bestemt tidsperiode samt for at sikre +60 grader en gang ugentlig mod legionella.

Hvilke problemer vil opstå med VVB? Vil varmepumpen have for stort flow til at varme
vandet op så varmepumpen går i fejl pga. for høj returtemperatur eller?
 
allankj1
Det ville ha været rart med en angivelse af hvor meget der blev brugt i storkerfyret tidligere. Så havde det været nemmere at beregne og en 22 kw varmepumpe var alt for stor. At storkerfyret var på 25 kw er jo ens betydende med at pumpen også skal være i næsten samme størrelse.

Dit hus er 1,8 gange store end mit men pumpen er 3,66 gange så stor som min pumpe. Mit hus er fra 2008 mens dit er ældre men jo ikke helt ringe isoleret.

Regner jeg her:

http://www.jordvarme.dk/privat/varmeberegning/beregn-selv.html

med 300 m2 beboelse og 4 personer i huset og et middel isoleret hus får jeg en 12,1 kw pumpe.

Ved at have en så stor en pumpe får du som du selv er inde på problemer med at afsætte varmen i VVB samt nogle korte driftstider på pumpen ved opvarmning af huset. Er det et GDS projekt??? Eller har du haft nogen til at regne for dig??
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Stokerfyr er meget svære at beregne ud fra, idet den reelle opnåede årsvirkningsgrad nogengange (ret tit) er ikke mindre end katastrofale.

Eksempler:

Et sted viste vi fuldkommen nøjagtigt at man havde hældt piller på, der skulle have et energiindhold på +110000 kWh. Den påbyggede energimåler sagde dog der kun kom et par og halvtredstusinde kWh ud af fyret. Det er ikke rart når det halve ryger i skorsten.

Et andet sted brugte man +15 tons pr år. Det peger på 22 - 26 kW VP. Man valgte så en X15, der har en max ydelse på 17 kW ved bundgas. Dette pegede så også på at fyret fråsede temmelig meget, idet VP'en klarede opgaven.

osv osv.

Ergo skal man vurdere meget på kedlen, og gennemgå huset grundigt, inden man laver disse øvelser.

Hvis ikke sælger har rådgivet dig med hvilke problemer du får, ved brug med for lille beholder, er det i min verden katastrofal mangelfuld (dårlig) rådgivning.
 
allankj1
Til Hamselv. Tror det er en GDS opgave her.

Hvad siger du til min beregning? Er den helt ved siden af?
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 8,55 kw solcelleanlæg på taget leveret af Scandinavian Solar Systems ApS.
 
hamselv
Næh. Tro også min anbefaling ville ligge omkring enten en 12'er eller en 15'er. Men dette på gæt! 22 kW lyder vildt højt. Det er sådan noget vi tilbyder til institutioner med det dobbelte areal. Og vi laver det så iøvrigt som kaskadekoblede varmepumper, for ikke at rykke sikringerne ud af skabet (og for at kunne anvende en almindelig størrelse VV beholder).

Men det er det der bekymrer lidt, når der ikke rådgives korrekt. Ydelsen på sådan en bette spiral er mindre end 22 kW og det endda ved 80° frem og 40 retur. Dvs delta T 40°. Varmepumpen vil gerne have mellem 5 og 10°. Det kræver jo en horribel vandmængde pumpet igennem spiralen.

Hvis ellers slingtankene findes endnu, ville sådan en faktisk være fin til opgaven (omvendt spiralvandvarmer, der virker som gennemstrømingsvandvarmer). Sådan en, med den størrelse VP kan brugsvandsforsyne +10 lejemål.
 
Flippe
Hej igen

Tak for jeres indlæg.

Først engang er der naturligvis tale om et GDS-projekt, så der er ikke
tale om nogen form for dårlig rådgivning.

Med hensyn til VVB er det en eksisterende beholder der ønskes genbrugt
af økonomiske hensyn. Såfremt varmepumpen overhovedet ikke kan fungere
sammen med denne, kan VVB naturligvis udskiftes efterfølgende.
Varmespiralen i VVB er opgivet til en effekt på 25 kW ved 80/40 altså delta 40,
og til 15 kW ved 60/40 altså delta 20. Sidstenævnte er nok aktuel for varmepumpen,
og ved 2/3 effekt på varmepumpen ved -12 grader som "hamselv" nævner i min
anden tråd, så lyder det i min verden ikke helt ved siden af?

Dernæst er pumpen måske nok lige i overkanten - men lige netop denne
pumpe kunne fåes til en yderst favorabel pris. Pumpen er købt og mangler
kun tilslutning - så størrelsen kan der ikke ændres på.
Pumpen er som det nævnes en kineserpumpe - og til en pris hvor den
næsten kun behøver at kører en sæson for at være økonomisk forsvarlig
at bruge.
Pumpen er egenimport. Vi importerede 2 stk. (min. antal fra producent) i 2011.
Den ene har aldrig været tilsluttet, men bliver det nu - og den anden har kørt
siden 2011.

Den idriftssatte pumpe varmer på 140 kvm beboelse med rent radiatorsetup og
150 kvm kontorlokaler, ligeledes med rent radiatorsetup. Gennemsnitlig COP
over de 2 år den har været i drift, har været på 3,6.
Her er den eksisterende VVB dog sat i serie på fremløbsiden for at give lidt buffer
til varmekredsløbet. Det varme brugsvand sendes så videre til en 40L el-beholder.

Dette var ligeledes et GDS-projekt. Her ved næste projekt er vi dog blot interesseret
i om der kunne optimeres nogen steder i installationen.

Yderligere kommentarer modtages gerne Smile
 
Flippe
Hov - glemte data på nuværende varmeinstallation.

Huset opvarmes pt. med træpiller/stoker. Fyret har udelukkende kørt fra 1/10-30/3,
altså 6 måneder hvert år. I de andre 6 måneder er der benyttet elpatron i VVB og
ingen varmeforsyning.
Det er brugt 12-14 tons træpiller årligt, MEN som der også nævnes er de svært at
regne med et stokerfyr.
Fyret er opgivet til en effektivitet på 78% under optimale forhold. Dvs. ved 100%
driftsydelse på fyret. Den faktiske effekt er formentlig noget lavere, jeg vil nok tro
et sted mellem 40-60%. Både pga. nedsat ydelse, pausefyring og problemer med
alt for højt skorstenstræk, som ikke har kunne udbedres.
 
hamselv
Alt kan laves, men i min verden mangler du et projekt. Det med VV beholderen er på forhånd totalt dødfødt. VV beholderen skal passe til en sommersituation ikke en vintersituation. Spiralen er fuldkommen vildt meget for lille og volumen ligeså.

Hvis du vi lave det, så gør det dog for guds skyld bare nogenlunde rigtigt (siger ham der just kommer fra service på 3 gamle varmepumper - med tom alarm-log).

..og ja, hvis dit fyr er opgivet til 78% procent, er det faktuelt opnåede nok nærmest 50% eller lavere. Det må man iøvrigt håbe, med det pille-forbrug, ellers er der noget meget alvorligt i vejen med klimaskærmen.
 
Flippe
Tak for jeres indlæg så vidt.

Jeg har besluttet at fortsætte med eks. VVB og 140L buffer.
Så må vi se hvorledes det kører.

Tilslutning sker i løbet af 1-2 uger.

Opdatering følger når system er oppe at køre Smile
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,295
Nyeste bruger: JonasL
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,231,234 Unikke besøg
XHTML CSS