HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Godt eller skidt med frekvens styring ?
soerenbureso
Mange pumper kører tilsyneladende med frekvens styring og argumentet fra leverandørerne er at pumpen så hele tiden er i stand til at levere det nødvendige varmebehov i kW.

Men betyder det så ikke at pumpen kører 4-5 gange oftere og varmer lidt vand ad gangen modsat en pumpe som varme alt vandet men kun kører engang imellem ?
Og betyder det så ikke at den har en kortere levetid ?
 
hamselv
Ingen tvivl om der er nogle forjættende gode tanker bag anvendelsen af en frekvensstyret VP. Og ved klimavarmepumper er det enormt godt. I jordvarmeanlæg er det så lidt sværere at sig for/imod. Den frekvensstyrede er dyrere. Kræver et noget dyrere HFI relæ. Er reservedelsmæssigt noget slem pga flere ret kostbare dele. Kun få tør love ret meget bedre driftøkonomi og de allervarmeste fortalere er også blevet sært tavse i lovprisningerne. En af tingene der skæmmer er at spidskapaciteten lavet ved at overkøre kompressoren. Det ødelægger ækonomibilledet lidt, hvor det man tjener ved nedregulering sættes så rigeligt til ved spidslast. Som servicefirma synes vi ikke reparationsomkostningerne ved de frekvensregulerede er specielt charmerende.

Ville jeg have en selv. NEJ. Synes jeg ideen er god: JA. ....og er udelt imponeret over styrken i disse varmepumper, men forskrækket over mængden af elektronik. Og begræder hvergang vi er nødt til at flå en stakkels jordvarmeejer der har haft et haveri.
 
hanssing
De positive ting udgøres af at en frekvens-styret varmepumpe tilpasser sig huset behov hvis den er dimensioneret, indkørt og "vvs-fortrådet" korrekt. Det betyder at pumpens frekvens moduleres ned og ender i kontinuert drift. Derved opnås lange driftstider og få starter, selvom der er meget lille eller ingen bufferkapacitet i systemet.

Strømingsmodstand og virkningsgrad på vekslerne forbedres også ved de lave hastigheder, men omvendt så kan kompressorens effektivitet faktisk dale på et tidspunkt. Hvis brinepumpen ikke moduleres så modvirker denne også stigningen i COP man ellers ville forvente.

Sekundært burde levetiden på komponenterne faktisk være højere da man som tommelfingerregl siger dobbelt hastighed lig firedobbelt slidtage i mekaniske systemer. Det er dog ikke så simpelt for en kompressor, som jo skal konstant tryk og moment, og som derfor har konstant stigende strøm i viklingerne med faldende frekvens. Da viklingerne køles af drivmidlet, så risikere men at de kører varmt netop fordi frekvensen er lav. Dette er den primære årsag til den nedre frekvens-grænse for en asynkron drevet kompressor. Og faktisk er det derfor ikke kun den høje hastighed som tager livet af komponenterne....
OG så er der lige det med levetid på komponenter som køre op over deres nominelle hastighed på 50Hz.....

Omvendt så tæskes en On/Off kompressor altså også gevaldigt ved hver start. Specielt hvis den ikke har en softstarter, eller kun har en billig thyristor-softstart - det er nemligt også hårdt ved viklingerne.

Alt i alt, så er der helt klart fordele ved frekvens-styrede, men også en ulemper. Generelt burde det dog betyde længere levetid og bedre COP. Men ligesom alt andet ved varmepumper, kræver det korrekt dimensionering og indkøring.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 3

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,194,893 Unikke besøg
XHTML CSS