HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Udfordringer med varmefordeling efter installation af varmepumpe
Varmeihuset
Flowet som går fra hus via buffer, og flow vp via buffer,,som en var inde på, så har din vp vist en indstilling, som gør at hvis den står til radiator/gulvvarme så kører den delta T 15gr. Gulvvarme er delta T 7gr

HVIS vp skruer ned for flowt, så stiger delta
men det vil medføre at huset får blandet mere retur vand i bufferens fremløb = lavere fremløb TIL HUSET , ved en højere fremløb fra vp, som så ikke kan yde så meget = idioti

hvad står den pt til ?

flowet skal helst være ens , for så bliver vp fremløb til fremløb til hus
det kan blive svært at opnå, specielt hvis en kreds skal knibes ved sol, men så er det jo på et tidspunkt hvor man ikke mangler varme/pumpen kan følge med

ang første sal, hvis stuen er varm nok, så vil det gi et tilskud til overetagen,, større radiatorer er en mulighed,og let gulvvarme en anden, og en blanding en treide, dvs behold de eksisterende radiatorer, og læg ekstra let gulvrme, men start med at undersøg for utætheder,DE sluger alså mere end man tror
Der skal ikke meget varm luft ud af huset, som erstattes af minus 10 graders luft , til at det kan føles


men tilbage til flow

nu smider jeg nogle tal som er bevidst valgte, det for LET at vise logikken i det

man kan opvarme 860 liter vand en grad med 1 kwh varme

SÅ lad os sige at en vp sendte 860 liter 45 graders varmt vand ind i toppen af en buffer
og at et hus sugede 860 liter ud af bufferen
så ville der være nul flow igennem bufferen fra top til bund
under bufferen kommer vandet retur fra huset, der er et omvend t , vandet kan løbe ind i bunden af bufferen, men da vp vil ha ligeså meget vand som den sendte frem, og det er samme mængde som kommer retur fra huset, så løber AL retur vand til vp

vandet kommer i den her historie tilbage med 35 grader
dvs en delta på 10
huset har slugt 10kwh varme fra vandet

vp ser en delta på 10
og varmer atter det 35 graders vand op til 45 grAder
vp leverer de 10 kwh der blev brugt
vp gjorde dette med et fremløb på 45 grader


alt fino fino

men så stilles vp så den laver et delta på 20,,35 retur 55 frem
det gør vp ved at skrue NED for flowet
flowet er nu det halve ,, men vp leverer stadig 10kwh, bare med det halve flow og den dobbelte delta

det gør at bufferen kun får 430 liter fra vp af 55 grader

det blander bufferen med 430 liter returvand af 35 grader fra huset,,, for huset bruger stadig 860 liter pr time og vupti , huset får de samme 45 frem som før

vp lever de samme 10kwh varme, bare med et fremlb på 55 i stedet for 45

vel og mærke HVIS den kan levere 10kwh med 55 frem

det er åndsvagt at først lave 55 graders fremløb, for derefter at blande det ned på 45 med returvand


hvis huset kniber nogle kredse som følge af mindre varmebehov, så vender det hele,, nu blander bufferen vp freløbsvand ind i vp retur vandet

men det sker kun hvis fremløb er sat så højt at der ER behov for at knibe
OG man vil ikke mangle varme
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
Varmeihuset
Tal der ville være interessante
frem og retur fra vp, frem og retur fra buffer
gerne målt ved buffer

HVIS frem fra vp er det samme som frem fra buffer =fint,
jo LAVERE frem fra buffer i forhold til frem fra VP , jo ringere for husets mulighed for at holde varmen, men det BURDE ikke være et problem pt ;o)
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
Storogblaa
God forklaring! Jeg prøver at skaffe nogle temperaturer. Er dog lidt spændt på, om jeg kan måle særlig godt ud af bufferen. Om ikke andet kan jeg måske måle uden på rørene. Så længe jeg kan måle uden på samme type rør, må de to temperaturer kunne sammenlignes.

Er det rigtigt forstået, at den der indstilling med, om man vælger gulvvarme/radiator eller bare gulvvarme decideret ændrer på vandmængde gennem pumpen? Ja, jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ellers regnede med, at den skulle kunne ændre på tilbageløbstemperaturen. Kan man ændre i den indstilling uden at risikere at det laver ballade i systemet? Jeg tænker, der må være et samspil med cirkulationspumperne, man ikke rigtigt kan styre.

Jeg er i øvrigt helt med på det der med utætheder - eller i hvert fald at kigge på andre løsninger end direkte indstillinger på pumpen. Over de sidste par uger har jeg kastet mig over at få isoleret mine rør ordentligt. Der er godt nok mange steder, hvor de slet ingenting har på. Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget det i sidste ende rykker på varmetab osv., men det er jo i hvert fald en hel del billigere at putte en rørskål på et rør end at efterisolere et helt hus - og også billigere end at sætte en ny radiator op. Jeg har også fået et indtryk at den tidligere ejers mindset når det kommer til isolering. Fx tænker jeg, at hvis han er ligeglad med isolering i sit fyrrum, hvor man kan gøre det markant bedre for meget lidt penge, så skal man måske også lige holde øje med, hvordan rørene er trukket i skunken i overetagen.

Og så i øvrigt fuldstændig rigtigt, at der ikke er nogen problemer med at holde varmen pt :) Heldigvis da! Modsat for få uger siden, så kan jeg jo fx se nu, at fremløbet fra pumpen ret ofte er højere end det beregnede fremløb på varmekurven. Så den skyder altså ikke 10% under målet bare for at genere mig.
 
kkrede
Ja den indstilling ændre flowet. Du kan i manuel selv bestemme hvad den skal være, men her kører jeg efter gulvvarme som er 7gr delta.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
Varmeihuset
ang flow og forskel på delta frem retur
Forestil dig et vandrør og der står et stearinlys under røret

lyset er din varmeveksler i vp, den aflevere varmen til vandrøret
Lyset ville aflevere den samme mængde energi til røret(næsten )
men jo hurtigere vandet løber , jo koldere fremløb, men mere vand
hvis den stod til at lave et delta på 15 da det var koldt,,tror jeg at du havde stået bedre med en delta på 7 , og et flow der gjorde at du reelt havde fremløbstemp fra vp UD I HUSET
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
kla
Jeg forundres gang på gang i dette forum over hvor svært det åbenbart er for de installatører, som montere varmepumperne at forstå sammenhæng med flow, temperatur varmefordeling m.m. endnu mere undre det mig at producenten ikke hjælper kunden, hvis kunden har en udfordring med sin varmefordeling. det hjælper ikke en dyt at have verdens fedeste varmepumpe, hvis den arbejder uoptimalt, at så oven i købet lade kunden selv slås med flow og temperatur er da at så uprofessionelt at jeg bliver helt dårlig. når vi sælger en varmepumpe (producent til installatør) tilbyder vi altid at komme og lave opstart så vores varmepumper har optimale forhold hen til bufferen og retur igen, samtidigt ved vi at ca 85% af alle varmepumper installeret står forkert, for høj varmekurve, ukorrekt flow, parallelforskydning sat for højt, brugsvand sat forkert, monteret med for små rør, lukkede radiator og mange andre ting, så hos os gør vi alt for at kunden for en god oplevelse.
Karsten Larsen.


www.tjorneholm.dk
 
Storogblaa

kla skrev:

Jeg forundres gang på gang i dette forum over hvor svært det åbenbart er for de installatører, som montere varmepumperne at forstå sammenhæng med flow, temperatur varmefordeling m.m. endnu mere undre det mig at producenten ikke hjælper kunden, hvis kunden har en udfordring med sin varmefordeling.


Jeg kan kun erklære mig fuldstændigt enig. Det er en meget akavet situation at stå i som kunde. Vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente os af tilpasning af pumpen til huset - både hvad vi kunne forvente os af installatøren, og hvad der overhovedet kunne tilpasses på. Det er svært at spørge ind til, om de har gjort alt, der giver mening, når man ikke selv ved, hvad det kunne være. Jeg husker overdragelsen af pumpen til os som installatøren der gennemgik menuen, og da vi var færdige med kurve og parallelforskydning, så var resten enten "det her kommer I aldrig til at bruge" eller "det her kan jeg sgu ikke lige huske, hvad er". Jeg kan egentlig godt lide at nørkle og tilpasse selv, men så ville jeg gerne have fået nogle bedre redskaber at gøre det med.

Nå, men jeg har pillet i to ting. I går prøvede jeg at måle på fremløb ind og fremløb ud af bufferen. Det er sgu desværre ikke de mest sikre målinger, jeg kan lave der. Min lasermåler har en funktion hvor den husker højeste temperatur, og når jeg bare sådan får kørt laseren rundt omkring hele området ved de to tilslutninger, så er forskellen på de to steders højeste måling 1½ grad. Men det er jo så overhovedet ikke til at sige, om det er retvisende ift. inde i røret. Som jeg ser det, kan forskellen både være større og mindre. Jeg kan ikke checke for det.

Derudover har jeg ændret indstillingerne omkring flow sådan at DUT nu er -7 hvor den før var -12, og så er den ændret fra radiator til gulvvarme. Det skal siges, at jeg aldrig mener at have set en faktisk forskel på fremløb og retur på 12 grader - heller ikke da vinteren var værst - men jeg tænker, det må være noget teoretisk. Da vi varmede huset op efter det havde været lidt nedkølet, var forskellen nok 8-9 grader. De sidste par uger med stabil temperatur og mindre kolde udetemperaturer har nok haft en forskel på 6-7 grader. Jeg gik ude ved pumpen og ordnede nogle ting, efter jeg lavede ændringen, og jeg mener forskellen var på 4-5 grader, da jeg kiggede sidst. Så det peger da på, at der er sket noget allerede!

Jeg er spændt på, om vi også kommer til at kunne se en betydning herinde i huset. Nu skrev Varmeihuset jo om det her med flow gennem bufferen. Jeg tænker på, at nu burde pumpen køre med større flow, men flowet ud af bufferen bliver vel stadig styret af cirkulationspumpen derude, gør det ikke? Kan flowet ved DUT -12 måske sammenlignes med noget lavere end hvad en cirkulationspumpe giver med 19 watt, og hvis så DUT bliver lavere, så er matchet bedre? Det må jeg jo så se. Man kan vel sige, at hvis jeg i løbet af i dag kan måle lavere temperaturforskel på fremløb og retur på fx gulvvarmen, så må det jo virke - uafhængigt af om jeg helt forstår hvordan :)
 
Storogblaa
Jeg tror lige jeg har noget, jeg skal have afklaret. I menuen for flowinstillinger kan jeg stille på to forskellige værdier. Der er "DUT °C" og "dT ved DUT". Jeg har indstillet i den første af de to uden at gøre noget ved den anden. Dvs. at "DUT °C" er ændret fra -12 til -7. "dT ved DUT" har jeg ikke pillet ved, og den står lige nu på 10.0.

Jeg bliver helt i tvivl - har jeg ændret på det rigtige?

Jeg var i første omgang kun inde under "forindst." i menuen, hvor det kun er "DUT °C" man kan se. Man skal ind under "egen indst." for at se begge to.

Derudover så havde jeg lidt optimistisk sat pumpen et trin ned på varmekurven - med udgangspunkt i, at samme temperatur med lavere delta må give højere leveret temperatur i huset. Derfor tænkte jeg, det gav mening at gå en tak ned. Beregnet fremløb skulle derfor være omkring de 42 grader. Jeg blev derfor rimelig overrasket over at se, at pumpen af en eller andet grund har et fremløb på 47! Men den har også en retur omkring de 42. Kan pumpen være indstillet med for stor tolerance for, hvor meget den skyder over, før den skruer ned eller helt slukker?
 
kkrede
DUT skal du bare lade stå på -12. Når den viser 10 i delta så er den hoppet tilbage på radiator indstillingen. Tjek at den står på gulvvarme inden du forlader menu'en.
168kvm nedlagt landejendom i 1,5 plan fra 1920. Nibe F2120-16 og vvm310.
Tidligere træpilleforbrug 7-8 tons til 22gr.
2018: 6mdr. 2350kwh til 22,5gr.
2019: 6260kwh til 23gr.
2020: 6120kwh til 23,2gr.
2021: 7540kwh til 23.2gr.
 
Storogblaa
Ja, det bemærkede jeg også. Så snart man trykker sig ind på de forudindstillede muligheder, hopper den åbenbart tilbage på radiator. Så ved man da det!

Helt fint med DUT i øvrigt. Den er sat tilbage på -12.
 
Varmeihuset
Dut er den laveste udetemperatur som man regner med at huset bliver udsat for

Noget som mange af os så nu har oplevet sagtens kan blive lavere, men kun i nogle timer i døgnet

kan du se hvad vps cirkulationspumpe gør,,?

ang dit laser termometer , den røde prik er kun et sigte middel, det er IKKE den der måler, den har en stor linse, og den ser et varmebillede,,hold hullet med linsen så tæt du kan på det du vil måle

47 i fremløb lige nu er alt for varmt,,hvis du da der var frost kunne klare dig med 45 i radiatorerne , så burde du kunne klare dig med meget mindre lige nu,, hold termometeret helt ind imod indløbs hjørne på radiatoren, og det samme ved udløbs hjørnet
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
Varmeihuset
Måske du skal bekrætige dit valg, for at det gør sig gældene
JA JA
man blir lidt bidt af det, men hellere det end bidt af en regning fordi, man ikke var bidt af det ;o)
 
Storogblaa
De 47 i fremløb var også skudt helt ved siden af fra pumpens side. Kurven skulle have sat den til 42. Senere på dagen skulle kurven sætte den til 40, og da lavede den også 40. Den havde af en eller anden grund bare lige en tur opad, der ikke gav mening.

Mht. lasertermometeret - jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg må prøve af, om jeg kan få en bedre måling ved bufferen af det. Men det ændrer nok desværre ikke på, at forbindelserne ved fremløb ind og fremløb ud af bufferen bare er forskellig. Helt konkret så tror jeg, at fremløbet ind har en mm ekstra af en del af røret, varmen lettere kommer igennem.

Mht. cirkulationspumpe på varmepumpen så kan jeg se noget med en ladepumpe, hvor der bare står, at det er en Grundfos UPM2 25-70, og så står der en fødepumpehastighed, der måles i procent (51% da jeg var derude nu her). Den der Grundfos model ser ud til at være en cirkulationspumpe, men når jeg søger på hvilken funktion ladepumper har, så lyder det til at være den del, der pumper kølervæske (eller hvad det nu er) rundt i udedelen - og ikke den del der sender vand gennem pumpen. Giver det mening?

Mht. flowindstillingerne ser det ikke ud til, at man skal bekræfte sit valg. Man kan fint indstille til gulvvarme og gå ud af menuen. Hvis man vender tilbage senere, er det stadig gulvvarme. Man kan så gå over i en anden undermenu, hvor man kan vælge sin egen delta i stedet for den stardard gulvvarmeindstilling, men hvis man herefter går tilbage til at vælge mellem radiator, gulvvarme og radiator/gulvvarme, så defaulter systemet til at vælge radiator. Så det er bare en menu, der er lavet lidt ringe. Mit indtryk er, at den holder indstillingen fint nok, når man bruger den rigtigt.

Jeg har gået og tænkt på, hvor omfattende det mon vil være at få en bypass af en art på, der kører uden om bufferen. Som jeg forstår bufferens funktion, så er det meningen, at den skal give pumpen et sted at parkere varmen, så den ikke skal stoppe op lige så ofte. Men i frostvejr laver vores pumpe nul stop. Kunne man mon lave en vinteropsætning, hvor al varmen bare kører direkte ud i huset? Hvis man kunne lave det med plads til en cirkulationspumpe men i første omgang bare med et almindeligt rør, så kunne man se, hvad effekten ville være af, at hvad end der sender vand gennem varmepumpen selv ville få lov til at styre hele farten. Og hvis så det ikke fungerede, ville man vel kunne flytte den cirkulationspumpe vi har nu over lige efter den nye bypass i stedet for lige efter bufferen, hvor den sidder nu. Er det en feberdrøm, eller kan det give mening?
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,140,066 Unikke besøg
XHTML CSS