HeatPump.dk
  Glemt kodeord ?  Opret en bruger  
Navigation
Klimadan
Klimadan
Klik På Billede
JS
JS Reservedele
Klik På Billede
Jordvarme og varmepumpe

UDLÆGNING JORDSLANGER
Se indlæg
 Udskriv debat
Total løsning med jordvarme, solceller og genvex, nogle erfaringer
applebang
Hej alle sammen

Vi står og skal til at bytte et nyt lavenergi hus på ca 180 kvm plus garage. Dette bliver en Lavenergi klasse A hus med guldvarme i hele huset.
Grunden er på 960 kvm og huset med garage, indkørelse og terreasse kommer ca. til at lægge på 250-300 kvm. En lille håndberegninger har sagt at vi skal ca bruger 400 meter slange og havearealet som skal bruges bliver ca 400 kvm. Dette ser jo ud til at det godt kan lade sig gøre. Men er der nogle som har erfaringer med den nye metode at bore skrå ud fra en borebrønd? Opnår man mere effektivitet ved denne metode i forhold til den traditionelle metode at lægge slangerne vandret i en dybde på ca 1 meter? Dette jordvarmeanlæg er tiltænkt at det både varme huset op og varme brugsvandet op

Derudover vil vi gerne have solceller til at lave strøm, så varmepumpens forbrug bliver dækket og meget gerne også huset andet elproduktion. Nogle som kender nogle gode løsninger til dette? Lader til at lokalplanen muligvis forskriver at solcellerne skal være integreret i taget. Men er der nogle som har gode erfaringer med nogle produkter, firmaer mm?

til sidst vil vi have et genvex anlæg med på indblæsning og udsugning. Nogle som har erfaringer med nogle gode produkter og løsninger?

Til sidst er der tiltænkt en regnvandstank i haven hvor vandet skal bruges til opvarskmaskine, tøjvask, toiletskøn og lign. Dette er mest for at skåne miljøet men også i fremtiden at sikre at man ikke skal bruge alt for mange penge på vand hvis prisen stiger med tiden.

Er der nogle som har nogle gode erfaringer med produkter, løsninger, forhandler, montør og lign så man kan sætte sig bedre ind i det hele, da jeg synes det er en store jungle man er begyndt at bevæge sig ind i.

Håber der er nogle som kan hjælpe der ude
 
hamselv
Du spørger jo til ganske almindelig ting de fleste leverandører har nogle svar på. Der er i sagens natur forskellige svar på spørgsmålene, idet de enkelte svarere vil svare ud fra de metodikker/apparater de har til rådighed, samt selvfølgelig den vanlige løsningsmetodik man anvender. Men du kan da få mit indspark.

Brønde/skrå boringer.....Tja ved DVI bruger dem. Ulemperne jeg kan se er især prisrelaterede og faren for underdimensionering, hvis ikke man får hul nok. Geodrilling er lidt småkostbare og man kan som oftest sagtens for færre penge bruge nedgravning i to lag. En ret væsentlig fordel ved brønde kan jeg dog se, ved at man har mulighed for at koble sammen med ventilationsanlægget og lave passiv køling.

Integrerede solceller er efter min mening pænere, men ulempen vil være ringere virkningsgrad, idet solcellerne optimalt skal holdes koldest muligt. Ved udskiftning vil det være noget mere omkostningskrævende.

Ventilation i nye huse er et must. Desværre udføres den slags idag uden respekt for det gamle håndværk og gældende vejledninger og normer. Således bruger man uden at blinke plasticslanger istedet for blikkanaler. Plastikvekslere er også mere reglen end undtagelsen. Dimensionering foretages med en dyb disrespekt for tryktabet, hvilket så er i direkte modstrid med bygningsreglementets krav til elforbrug. Skulle jeg nyinstallere ventilation til mig selv, baserede jeg mit anlæg på GENVEX'es fine ENERGY I eller II (altså den med aluveksler). Hætter valgte jeg som ØLAND's klone af THAV/THFV fra Exhausto. Ventiler og bagkantindblæsning mm fåes i meget god kvalitet fra Halton. Massiv lyddæmpning med hoveddæmpere og deldæmpere på alle grene en selvfølge. Enhver form for flex og riste til indtag/afkast er ikke forligneligt med godt håndværk/normer! Men laver du ventilation efter den "gamle bog" er det ret kostbart.
 
hamselv
Hvis jeg kan finde dem, skal jeg uploade billeder af NO-GO ventilation, hvor lyddæmpning er isoleret flex (kraftigt tryktabsgivende og grimt - holder formentlig ikke en F60 klassificering da det yderste er alu, og lyddæmpningen er glasuld (harpiksen deri kan brænde)). Underlaget var to standard Hilti bukke (anlægget vælter forover), en krydsfinersplade og tre stykker flækket Caiflex gjorde det ud for vibrationsdæmpning!!! Indtaget udført med en USAV200 rist til et Comfort 600 anlæg, hvilket vil give så høje hastigheder imellem lamellerne at vand kan suges ind, og derforuden får man ekstremt for højt tryktab. Sluttelig vil en sådan vægmonteret rist gøre anlægget vildt vindfølsomt. Alt dette udført af en "fagmand" i et "mange-million-kroners-hus". Det kunne være sjovt at gennemføring en konstatering af faktuel luftmængde og SEL på sådan et anlæg.
 
lars-jacobsen
Kan kun tilslutte mig hamselv' s kommentarer. Der findes mange mulige løsninger og der findes ikke kun een løsning (den rigtige). Men det gælder om at holde leverandører op på at tingene bliver gjort korrekt og ikke bare "som vi plejer". Dvs fuld dokumentation på deminsionering, kalkulationer, tegninger mm så du er sikker på at den løsning du får ender med at virke som forventet. Der er alt for mange skrækeksempler på det modsatte.
Har selv haft flere diskutioner med mine leverandører, da de ikke altid kunne dokumentere hvorfor det lige var de gjorde som de gjorde. Eksempelvis sådan en lille ting som en binder i hver 2. tagsten som der står i DS og ikke bare "det er nok med en i hver 3."

Hvis du laver integreret solceller, så kan du ikke benytte dig af afskrivningsreglerne da Skat så betragter det som en del af bygningen og ikke som et VE anlæg.

Fin ide med regnvandsopsamling. Det er ikke meget dyere at lave det ved nybyg, det koster stort set kun beholderen, og på den lange bane kan den godt tjene sig hjem. Overvejer det selv ganske kraftigt, da jeg i forvejen har +8m3 faskine, men desværre ikke direkte/seperate vandrør til alle de steder hvor det kunne være en fordel at anvende regnvandet. Eksempelvis er vaskemaskinen blot koblet på vandhanen under vasken i bryggerset.

Og hvis du afligevel graver hele haven op så kunne du jo overveje at lægge nogle rør i så ventilationen kan blive opvarmet om vinteren og afkølet om sommeren. Google: "Airvex"
Bosch EHP7 LW/M, 110L buffer, 2*300m slange. Nilan Comfort 450 Ventilation
Energiklasse 2 hus fra 2010 på 213 m2 + 22 m2 1.sal. Åbent til kip overalt (5,6 m) => 717m3 opvarmet/ventileret volume. Gulvvarme overalt, rum temperatur ca. 22-24 grader.
2010-2020: Graddagekorigeret normforbrug i perioden: 5.494kwh, ved fordeling af Varme/Vand: 87/13 %
Op til 5 personer i husstanden, hvoraf 3 er teenagere.
Deltager i "Styr din varmepumpe", (nr.99) samt egne data på:
Strammelse.stokerlog.dk
 
hamselv
Airvex løsningen, ja god ide, menøhhhh du render uklar med kravene til specifikt el-forbrug (SEL) der er så strenge at der ikke er plads til den slags narrestreger, omend de energiøkonomiske fordele er ret klare. Laver man jordkøling/varme skal man huske at etablere mulighed for skylning/rens af jordledninger. Og jeg ville klart flytte et forfilter ud i indtagshætten (selvom dobbeltfiltrering totalt ødelægger din SEL.). Men det er så spørgsmålet om at undlade det ene filter medens man efterviser SEL (hvis nogen gør det). Og med hensyn til dimensionering er de fleste ret gode til at komme med tal. De skal så underbygges med - hvorfor!?!? Og så skal man være ret meget over den faktiske udførelse. Her står det temmelig sløjt til i branchen.
 
hamselv
Du kan gøre dig selv den tjeneste at gøre dig bekendt med beskaffenheden af jordsmonet'et ved at granske GEUS og selvfølgelig kigge på det som de geotekniske rapporter siger. Kommer der så forslag til meget korte slangelængder, man f. eks har beregnet som: Almindelig jord, og GEUS og geoteknikerne siger ler eller grus, er der anledning til at iføre sig de rynkede øjenbryn og spekulere i kvaliteten af de fagfolk man engagerer sig med. Pas også på med for små varmepumper aht ordentlig brugsvandsforsyning. Vel vidende at mange klarer sig fint med ret kompressorsvage brugsvandsvarmepumper, er det ikke det klare valg hvis man har spa og/eller hjemmeboende teenagere. Der skal der kraftigere forsyning til. Husk endvidere på at INTET må skygge for dine solpaneler, hvis du vil have optimal udnyttelse. Ikke engang en flagstang.

Jo der er mange ting at være obs på når man har grønne briller. Og desværre har regeringen fjernet vores eneste vagthund -GO' Energi. Så nu er der igen total ukontrollable tilstande på markedet, hvad angår varmepumper mm.
 
applebang
Hej med jer begge to

Indtil videre vil jeg sige mange tak for jeres meninger, erfaring mm. Det er meget lærerigt og givet et godt udgangspunkt hvor man skal gribe fast og hvad der skal undersøge.

Jeg har været opdraget med at tingene skal være i god kvalitet også selvom det koster lidt mere, så kan kun følger Hamselv at tingene skal være iorden, så mange tak for din mening om f.eks. genveks anlæg.

Angående jordslager, er det ikke altid godt at lægge for mange meter slanger ned for at være på den sikre side angående om man har nok slange til at trække energi ud af? Og angånde kompressor størrelse, har I måske nogle tommelfinger regel så man har noget at gå ud fra. Vi har ikke teenager endnu, men det kommer der jo nok med tiden. Der er ingen planer om spa eller badekar, men der bliver sat to brusehoveder på i det store badeværelse, men de trækker jo ikke så meget vand som kar- eller spabad.

Jeg har lavet ingeniør projekt med fjernvarme til lavenergihuse og der havde vi en buffertank med i vores varmepumpe forsalg, så vil høre om man skal have sådan en buffertank nu når man både skal opvarme hus og brugsvandet med jordvarmen?

Hvor kan man f.eks. læse om SEL? og vil der være meget arbejde og bøvl vil at kunne få lov til at lave et system hvor man også kan afkøle luften til sin indblæsning?

Derudover er der nogle som har brugt energi konsulenter eller lign for at få lidt sparing om hvad der er muligt at man kan gøre med vedvarende energi løsninger nu når man er ved at bygge nyt? For vi vil nemlig gerne have så mange gode energi løsninger nu når marked kun går en vej og man vil verne om miljøet.
 
hamselv
Jo som udgangspunkt er rigelig slangelængde et gode. Men som alt andet gror træerne ikke ind i himlen og man når en mætning mht pris/effektivitet, hvor ekstra slange bare koste uden at give noget i den anden ende. Denne grænse kommer så svært an på hvilken jordsmonets og sammensætning man har. F. eks har vi set at med fødderne i vandkanten i fjordene er gevinsten ved ekstra slange ganske lille, idet der de steder vi har anlæg er pæn høj udstrømmende vand et stykke nede. Det medfører konstant tilførsel af ny energi. Vi har også oplevet pulversand (hede), hvor opstigende grundvand i efteråret/start vinter antydede at ekstra-dimensionering er vildt spild. Men man risikerer f. eks. der på et tørt år at der er ganske lidt fugt og dermed ikke meget energi at kunne hente. Derfor skal/bør man være lidt småsynsk og gerne lidt paranoid, når man dimensionerer slange. Men man skal stoppe inden man går helt i selvsving.

Bufferen er klog, når man vil overholde BR og derfor laver sin gulvvarme med telestater. Med den opnår man gode start og stoptider og får en hydraulisk adskillelse af varmebærer og varmeproducerende enhed. Men lad mig straks medgive, at nørderne piller deres telestater af og balancerer deres anlæg omhyggeligt sådan det hele følges ad. Fin ide, men det må man ikke iflg BR. Men normalt har man pænt med træghed i et betongulv og en ikke for stor VP vil køre fint direkte på et gulvvarmesystem. Men det kræver et konstant vandflow, hvilket gør det sværere at trimme. Ulempen ved gulvvarme er så den sædvanlige med utrolig træg og langsom regulering, med deraf følgende døje med temperaturstigning pga solindfald. Optimalt set burde man tilføre X antal procent af varmen via gulvet og derefter finregulere vha f. eks radiatorer. Men helt perfekt bliver det aldrig. Eksempelvis hører vi rimelig ofte at man føler gulvene for kolde, men temperaturen i rummet passer. Altså husets egnenopvarmning er så stor at man ikke som i gamle huse har "glæden" ved de direkte lune/varme gulve.

BR's krav til SEL kan ikke afviges, hvilket iøvrigt ville bringe mange mange i knibe, såfremt nogen forlanger dette eftervist. Der er kun een måde at overholde SEL på, det er ved massiv meget rigelig dimensionering. Mener at kunne huske du kan finde lidt om SEL og beregning af dette på blandt www.exhausto.dk

Energikonsulent er en titel man erhverver på relativ kort tid, og hvem pokker man skal pege på ved jeg ikke. Jeg plejer at søge bistanden i snævre pakker, om man så må sige, og sætter mig så og gransker kritisk og regner. Det er lidt som for 10 - 15 år siden da det var smart at bliver VENT certificeret (jeg har selv et certifikat). Det skægge var, man forlangte ikke forudgående undervisning. Jeg gik derfor direkte til eksamen og bestod. Det skal så siges at 70% ikke bestod, på trods af at disse var undervist. Endnu mere bekymrende var det at dem der eksaminerede på TI, ikke ejede en metodik til måling af virkningsgrad på et VEX aggregat. Ejheller anede de at elvarmefladen i det anlæg de eksaminerede i var sammensat af uens stave. Rigtig bekymret blev man, da man underviste i effektforhold omkring varmeflade uden at forudsætte konstante masseforhold. Dem der eksaminerede havde titel af Civilingeniør og den anden vistnok maskinmester. Samme personer havde jeg iøvrigt lidt meningsudveksling med omkring afkøling af medie fra en tilstand de ikke mente kunne forekomme. Trykløs damp uden rgulær frit vand. Men nu havde vi en kølecontainer på godt en megaWatt kørende i Hedehusene, så vi havde ligesom lidt praktisk viden.

Ideen med den lange og vævende gang snik/snak: Lad dig ikke forblænde af titler og prøv at finde et par sparringspartnere du finder troværdige. Oplys at du gerne vil have tingene ordentlig belyst og ikke ønsker andre kompromis'er end dem du selv begår eller er nød til at begå - ud fra et rent økonomisk synspunkt.
 
Spring til debat:
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 9

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,288
Nyeste bruger: luna26
VVS Eksperten
HS Tarm

Klik På Billede
KMO Jordvarme

HEATPUMP.DK ER KMO MEDLEM
Copyright © 2006-2022 Heatpump.dk Læs Legal Disclaimer i Navigation Felt Alle varemærker er respectives ejendom.
Powered by PHP-Fusion Copyright © 2024 PHP-Fusion Inc
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.

22,143,704 Unikke besøg
XHTML CSS