Spar penge!
Kombiner jordvarme og solceller.
Producer selv både energi og varme.
Solcellepaneler og varmepumpe giver rigtig god økonomi.
Deltag i debatten om jordvarme og solceller
Hej. Håber nogle kan hjælpe mig til at komme godt i gang med at få indstillet min varmepumpe optimalt. Oplever problemer med at varme huset jævnt op i alle rum og har mange begynder spørgsmål efter ca. en måneds drift.
Generel info:
Nyt 1 plans lav energihus kl.2 på 186 kvm: 180 kvm + 30 kvm værksted opvarmet med gulvvarme. Varmepumpe står i seperat isoleret teknikrum. Nilan genvindingsanlæg. Indflyttet i begyndelsen af Jan 2011.
Data for dags dato:
Anlægget er pt. indstillet på kurve 7 og temp er indstillet til -1
Varme ind B2 = 30
Varme ud B3 = 27
Gradminut -399
Brine ind = -0,6
Brine ud = -6,7
Ude temp = -1,5
Kompressor har kørt konstant uden start/stop de sidste par dage. Syntes det giver et stort el-forbrug (35 kwh pr. døgn)
Beregnet fremløb = 35,6
Er ovenstående tal optimale? (syntes at forskellen på Brine ind/ud er stor)
Kompressoren kører 24 timer uden start/stop. er det optimalt ?
Har problemer med at få varmen op over 19 grader i stue og det største badeværelse. De andre rum kommer ikke over 21 grader selvom termostaterne i rummene står på max.
Hvordan skal jeg stille termostaterne. Hat læst at de i alle rum bør stilles på max. og så skal varmen reguleres på pumpen. Men hvordan opnår man så ønsket forskellig temp i de forskellige rum. Ønsker fx. ikke at have max. temp i værkstedet eller soveværelse.
Min VVS-mand oplyste at slangerne pt. kun ligger ca. 50-60 cm nede, da de har taget højde for at der skal køres mere jord på grunden. Har det nogen betyding ?
En måde til at få forskellen mellem brin ind og brin ud er at skrue op for hastigheden på cirkulationspumpe til brinen. Hvor stor pumpe har du. Tænker her i kwh. For lille pumpe ville jo betyde at den køre 24/7. Men tror mere at det er fordi dit hus kræver rigtig meget energi her i staten indtil det er opvarmet.
Er dine gulvvarmeslanger udluftet og er flowet indstillet ordenligt således vandet bevæger sig med samme hastighed i alle kredse. Dette er meget vigtigt at det er indstillet ordenligt. Ja at have åbent for alle kredse altid er optimalt. At du stiller termostaterne til 28 grader betyder ikke at du får 28 grader i hele huset. Kunsten er jo så at finde den varmekurve således at du kun får eksempelvis 22,5 grader i huset hvis det er det du ønsker.
Tjek også lige at der er vand nok på systemmet (gulvvarmen). Har der været luft i systemmet og dette nu er kommet ud kan det være at trykket i anlægget er faldet og derfor bliver det varme vand ikke sendt ordenligt retur til pumpen. Skal der mere vand på systemmet ville jeg tage fra den varme hane og ikke den kolde. Det er jo åndsvagt at smide mere koldt vand i gulvvarmekredsene.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 6,84 kwh solcelleanlæg på taget leveret at Scandinavian Solar Systems ApS.
Det er en Danfoss A pumpe. Har skruet den op til max. dvs. 44 kwh. Det hjalp ikke på temperaturen.
Da anlægget er helt nyt og installeret af vvs-firma går jeg da ud fra at slangerne er udluftet og flowet er indstillet korrekt. Hvordan tjekker jeg om det er ?
Forstår ikke helt princippet med varmeindstillingen. Hvis jeg fx. stiller alle rum termostater på 28 grader og justerer varmen på varmekurven så jeg opnår 22 grader, vil jeg så ikke også have 22 grader i værkstedet ? altså samme temp i alle rum.
Der burde være vand nok på anlægget. Måleren står på 1.
Har i øvrigt også slået fra så den ikke slår over på el-patron
Er godt klar over at et nyt hus vil kræve mere energi i starten, vil det være bedre at vælge en højere varmekurve for at "banke" noget varme gennem systemet. Det vil jo desværre have en negativ indvirkning på økonomien.
Nu tænkte jeg på hvor mange kwh selve jordvarmen var på 6 - 8 -10 kwh eller hvad taler vi om?
Jo rigtigt mht. værkstedet men her kan du så gøre den undtagelse at du stiller rumføleren i dette rum til for eksempel 12 grader eller hvad du nu vil have af temp. værkstedet. Om slangerne er udluftet og indstillet korrekt af VVS'en ved jeg jo ikke men tror ikke altid at det er en selvfølge.
På dit rør med den indgående brin i skal der sidde et smudsfiler som tager det snavs der er kommet i slangerne i forbindelse med nedgravningen. Dette kan være fuld op og derfor har du så meget temp. forskel på brinen. Prøv at rens det og se om der er snavs i filteret. Pumpen skal stoppes mens du tager filteret ud og der er et par ventiler der skal lukkes mens du tager filteret ud.
Ligeledes sidder der et filter på din gulvvarmekreds. Dette bør du også rense. Samme fremgangsmåde.
At skrue op for varmekurven hjælper ikke noget. Hvis ikke den kan varme vandet nok op pt. fordi huset kræver så meget energi hjælper det ikke at skrue yderligere op. Er pumpen en 6 kwh ja så er det stadig en 6 kwh selvom du skue op på varmekurve 10. Du kunne i stedet for koble el-patronen ind. Det koster selvfølgelig noget energi men så kommer der lidt varme i huset. Derefter kan du koble den ud igen og så se om ikke pumpen selv kan vedligeholde varmen. Hvad har der været på af varme i december ? Hvis der ikke har været varme på så har du virkelig noget at kæmpe med inden der kommer varme i huset. Yderligere indeholde dine gulve måske stadig noget vand fra den gang de blev støbt. Dette vand suger også en del af den energi pumpen sender ud i gulvene. 210 m2 betongulv svarer til 21 m3 beton der skal varmes op + plus resten af huset.
Men i første omgang ville jeg rense de filter jeg taler om.
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 6,84 kwh solcelleanlæg på taget leveret at Scandinavian Solar Systems ApS.
Jeg vil prøve at få renset de forskellige filtre som du foreslår.
Hvordan sikrer jeg at flowet er indstillet korrekt når jeg har renset filtrene ?
Der var varme på huset i dec. Anlægget har kørt siden sidst på efteråret.
Måske man slet ikke kan forvente en fornuftig økonomi det første år ? Der er jo meget beton som du skriver Syntes bare regnestykket bliver stort når jeg begynder at gange sammen. Min energi mærkning har et beregnet årligt varmeforbrug på 2870 kwh. Det forventer jeg dog slet ikke kan opnåes det første år. Men hvis det fortsætter i samme niveau bliver februar på små 1000 kwh. Det er ca. 1/3 del af det samlede årlige beregnet forbrug......men jeg prøver at rense
Mht. til korrekt flow lader du alle kredse være helt åbne og får fat i et ir termometer. Så målder du på returrørerne fra alle rum. Har vandet ens flow i alle kredse vil vandet have samme afkøling i alle rum og derfor vil temperaturen være ens på alle returrørerne. Hvis ikke flowet er indstillet ordenligt vil nogle af rørerne være betydlig varmere end andre rør.
Har sendt dig en mail.
Allan
IVT HT 6+ + VBX-modul. 167 m2 hus med gulvvarme. Ibrugtaget i april 2008. Temperatur i huset cirka 23,5 - 24 grader. Årsforbrug cirka 4.200 kwh. Er superglad for min IVT. Nu med et 6,84 kwh solcelleanlæg på taget leveret at Scandinavian Solar Systems ApS.
Hej claus,
jeg har en varmepumpe magen til din, jeg syntes det lyder meget fornuftigt det allan anbefaler dig. Jeg havde på et tidspunkt samme bøvl med at få ens varme i de forskellige rum det blebv først i orden da jeg fik ens flow på alle kredse. Jeg oplevede dog at det kunne være lidt svært at få korrekte måleværdier med mit ir termometer p.g.a at gulvvarmerørene er næsten gennemsigtige, jeg syntes det var nemmere at måle på dem hvis jeg først satte noget bred sort tape ( ca 5 cm bredt)rundt om rørene og så efterfølgende målte på den sorte overflade.
Da dit hus er helt nyt ville jeg da gå ud fra at du egentlig bare kunne ringe til den der har bygget det og bede vedkomne om at få dit varmeanlæg til at virke korrekt, det mener jeg må gå ind under garantien ??
mit hus er 250 m2 og fra 1985 med gulvvarme overalt, jeg kan køre på varmekurve 6 temperatur indstilling +1 og have 23,5 grader overalt i huset, ud fra det du skriver om dit hus burde du uden problemer kunne have mindst samme rumtemperatur når du kører på varme kurve 7.
jordvarme anlæg vølund f 1245 8 kwh, ca 520 m slange i 2 lag. hus 250 m2 fra 1985 gulvvarme over alt. ventilationsanlæg med varmegenvinding. indetemperatur ca 23 grader årsforbrug 5000kwh (i 2009/2010 årsforbrug 2010/2011 4950kwh,
Jordvarmen opvarmer også mit 1900 liters UDENDØRS SPABAD. med 38 grader varmt vand sommer og vinter
Pr.21/9 2012 48 stk 250w solcellepaneler fordelt på syd,øst og vest vendte tagflader med danfoss tlx + 12,5 kwh inverter begrænset til 6 kwp.
Før du går igang med rensning af filter på brinen, så giv lige kuldebærepumpen lidt mere power. Det sker i menu 5.1.9. Den står nok på 50%, men prøv lige med 75%. Forskellen på brine ind og ud skal ned på ca. 3 grader.
Den pumpe du har stillet på, har intet med brinen at gøre.
Derimod lyder det som om, du har en blandesløjfe til dit gulv ? - men pumpe og det hele. Det betyder så, at du har en buffer og en bypass. Det er en helt anden måde styre varmen på, og den er ikke optimal til jordvarme. Men det er en lang historie.
For at du ikke skal fryse nu, kan du dæmpe ned for dit ventilationsanlæg - det koster virkeligt meget varme når det er så koldt.
Hvis dit anlæg er optimalt sat sammen og korrekt indreguleret, så ville varmekurve ca. 4 være nok.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. I 2010/11: 4.230 kwh ,2011/12: 3500 kwh, til varme incl. pumper.
Hej alle....mange tak for jeres kommentarer.
Har endnu ikke haft tid tid at rense filtrene, det sker nok i weekenden, hvis jeg kan finde dem. Syntes ikke lige umiddelbart de skær mig i øjnene.
I morges ændrede jeg temperatur indstillingen fra -1 til 0 grader. Det har hjulpet så jeg nu har 21,3 grader i stuen. Termostaten står på max. Så det har hjulpet på varmen, men kompressoren kører stadig 24 timer i døgnet.
Brinen ind er stadig -0,6 men ud er den -5,7 dvs. den er faldet 1 grad. Det samme er udetemperaturen også.
Noget som undrer mig er at brine røret ud er frosset helt til. Det er isoleret, men isen sidder under isoleringen.
Så længe jeg har el-patronen slået fra kan jeg vel ligeså godt øge varme kurven til 8 el. 9. Den kører jo alligevel 24 timer, så det får jeg ikke dårligere økonomi af her og nu. På sigt vil jeg gerne have den i samme niveau som i andre, men det kræver måske et helt tørt hus.
Hej Claus
Det virker som om der er en del fejl ved din installation.
Du bestemmer naturligvis selv, men det er nok bedst hvis du klager til din installatør.
Hvis du selv vil rette det hele, så er der en hel del du skal sætte dig ind i først.
Nibe F1245-8 (Vølund), 300 m jordslange i lerjord. Etableret i august 2010
103 m2 stueetage + 92 m2 kælder. Opført i 1963. 30% gulvvarme. Passiv solvarme fra 11 m2 sydvendt glasareal. Årsforbrug tidligere: 2.100 l olie + 500 kwh el til brænder og pumpe. I 2010/11: 4.230 kwh ,2011/12: 3500 kwh, til varme incl. pumper.
Hej pmp
Jeg er i dialog med installatøren og har da også endnu tillid til at han kan få det kørt ordentligt ind.
Tænkte blot jeg gerne selv vil lære anlægget godt at kende så jeg med tiden selv kan trimme det.
Men du har fuldstændig ret, der er mange parametre man kan justerer på
Ud over selv at lære noget, kan jeg med jeres kommentarer og råd stille mere konkrete spørgsmål til min VVS
Indledning:
Artiklen er til dig der overvejer at investerer i en varmepumpe, og endnu ikke kender til dens anvendelse, eller typer.
Jeg ville kort beskrive de mest anvendte typer for varmepumper og deres virkemåde, anvendelse og udnyttelse af hhv. Luft/luft varmepumpe, boligventilations varmepumpe, luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg. Samt COP faktoren og den køletekniske proces.
Tiden for forsilebrændsler er på mange måder ved at nå sin ende, og der skal tænkes i alternativ energi. Et alternativ kan være varmepumpen. Teknologien er langtfra ny, faktisk blev den udtænkt i år 1830 af franskmanden Sidi Carnot, og varmepumpens brug i Danmark kan spores over 60 år tilbage.
En varmepumpe skal først og fremmest ses som et transport anlæg, der transportere energi fra et lavt energi niveau, til et højere niveau, ved hjælp af termodynamik. Man kan varme sit hus op med den kolde vinter luft ude fra, nok er luften/jorden kold uden for, men helt ned til -273,16 grader celsius findes der energi, vi kan derfor betragte det danske vinterklima som relativt varmt.
Anlæggende vil kun blive omtalt per princip, og hver fabrikant kan derfor have sine individuelle specifikationer og principper.
Der vil ikke blive omtalt virkningsgrader eller producenter på de konkrete anlægstyper. Artiklen skal kun ses som vejledende.
Processen:
Varmepumpe vs. Køleanlæg
Jeg tager udgangspunkt i et køleskab, for principielt er processen i de to typer anlæg fuldstændig den samme. Ved et køleanlæg udnyttes den kolde side, hvor på en varmepumpe udnyttes varmesiden.
Hvis du ser på dit køleskab har du følgende komponenter: Fordamper (køle element i rum) Kompressor, kapillarrør (ekspansion) kondensator (varmeafgivelses elementet på bagsiden af køleskab) Disse fire er alle i et og samme kredsløb.
I anlægget har vi et kølemiddel/medie som har til opgave at transportere energi fra A til B. Dette medie cirkuleres rundt i det lukkede systemet i to former, væske og gas form.
Alle kender den is kolde følelse at give sig selv et spray med sin deodorant, det flydende drivmiddel i sprayen bringes til kog ved udslip. Den kolde følelse sker når drivmidlet lyn hurtigt fordamper i kontakt med din hud. Når drivmidlet fordampes laves der et fase skift, fra væske/damp til gas, og i dette skift optages der energi. Energi som er taget fra huden, og nu er til stede i drivmidlet. Denne transmission af energi kaldes ”termodynamik” og det er termodynamikken der tages udgangspunkt i, i et køle/vameanlæg. Her holder man blot drivmidlet inde i et lukket system, så man kan transportere energien videre rundt fra varmekilden til varmedrænnet.
Vi følger det lukkede system og mediets tur rundt fra A til B.
Lige før kapillarrøret er kølemiddelet i ren væske form, under højt tryk forsaget at kompressorens komprotions evne. Gennem kapillarrøret sker et kraftigt trykfald og væsken bringes i kog. I en bladning af væske og damp ekspanderes kølemiddelet ud i fordamperen hvor afkogningen og energioptagelsen sker. Det fordampede/afkogte kølemiddel suges videre, ind i kompressoren som komprimer gassen til høje tryk og temperatur. Fra kompresserne trykkes den varme gas gennem en kondensator, hvor varmen afgives. En kondensator findes i mange forskelige andvendelses typer, alt efter formål. I dette tilfælde er kondensatoren med afgivelse af varmen til omgivelserne (omkringliggende luft) Den varme gas trykkes igennem de lange tynde rør, som langsomt afgiver dens varme til omgivelserne. Under denne nedkøling af gasserne sker en gradvis kondensering til væske. I kondensatoren sker fase skiftet fra gas til væske og den energi der blev optaget i fordamperen afgives her. Ved udgangen af kondensatoren er alt gassen kondenseret til ren væske, og den trykkes videre til kapillarrøret, for igen at ekspandere og optage energi fra kølerummet.
I en varmepumpe er princippet det samme, blot med udnyttelse af den varme side, denne udnyttelse kan gøres på forskelige måder, ligesom at energien kan optages på anden vis, eksempel fra vand eller jord.
Varmeoptagelsen i fordamperen sker i formskiftet til gas, x antal KJ/kg kølemiddel alt afhængig hvilken type kølemiddel der anvendes. Skiftet til gas forsages af det trykfald der laves over kapillarrøret. I fordamperen er et lavere tryk til stede, så afkogningen af kølemiddelet bliver muligt.
Varmepumpen er typisk udstyret med en termoventil i stedet for et kapillarrør. Termoventilen har visse fordele da det er en mekanisk enhed, som styres er en føler bult, monteret på afgangsrørret af fordamperen. Alt efter belastningen skal termoventilen fylde fordamperen med en korrekt mængde kølemiddel så udnyttelsen forbliver mest optimal. Termoventilen skal også sikre den nødvendige køling af kompressoren da denne som regel er suggas kølet. Så en vis overhedning af gasserne er nødvendig.
Der er som sagt flere måder at anvende en varmepumpe på, i sidste ende gælder det om at flytte noget energi fra en varmekilde til et varmedræn. Varmekilden kan være luften uden for, jord, sø eller hav.
Varmedrænnet er som ofte et hus og efterfølgende indeluften. I huset kan varmen for varmepumpen ledes videre gennem vand eller luft, afhængig alt af anlægs type.
Man kan derfor kalde de forskelige anvendelses typer for Luft/luft, luft/vand, og vand/vand, – varmepumpe.
COP Faktoren:
Den økonomiske gevinst i en varmepumpe, findes i den varme afgivelse der laves ved investerings af strøm fra elværket. En varmepumpe kan give helt op til (og i særlige tilfælde højre) 4 gange den energi tilbage som investeres i varmepumpen, dette kaldes COP faktor (coefficient of performance).
En varmepumpe er som tidligere nævnt et transport anlæg, der transportere energi. I varmepumpen sider kompressoren, som komprimer kølemiddelet fra et lavt tryk til et højere, og det er dens strømforbrug samt forbrug til hjælpemidler (Ventilatorer, cirkulationspumper mm) som koster strøm. Gevinsten er så den mængde energi der transporteres ude fra det fri, og ind til huset plus den energi der tilførtes kompressoren.
Hvis du tilfører varmepumpen 1kw/h strøm giver den 4kw/h varme tilbage, altså en COP faktor på 4. COP faktoren er ikke konstant, men svinger op og ned året rundt, alt efter hvor lang vejen fra varmekilden til varmedrænet er. Når det er koldest uden for skal varmepumpen længere ned i temperatur for at hente varmen (varmekilden) og COP faktoren reduceres.
Ligeledes spiller det ind på COP faktoren hvor høj en temperatur varmedrænet findes i. Små radiatorer skal bruge 50-55C varmt vand, for at kunne afgive nok varme til rummet, dette ville typisk reducere COP faktoren. Et gulv med varme behøver ikke nær så høj en vand temperatur 25-35C alt efter type. Varmedrænet ville derfor ligge væsentligt lavere, til fordel for COP faktoren.
Luft/luft.
Luft/Luft spilt varmepumpe
En luft/luft varmepumpe er, et split anlæg da anlægget deles op i en ude del (kompresser, fordamper, blæser, termoventil) og en inde del (kondensator) Disse to er forbundet med to isolerede cubberrør eller fleksible trykslanger hhv. Trykrør og sugerør. Virkemåden er her den samme som i vores køleskab.
Varmen optages ude i fordamperen, her er det en luft fordamper, hvor tynde cubber rør føres på tværs gennem en masse små aluminiums lameller. En blæser trækker så udeluften igennem fordamperen, hvor energien optages i kølemidelet. Kølemidlet fra fordamperen suges til kompressorerne og trykkes videre til kondensator som også her er en lamelkondensator, en masse mindre cubberrør i flere lag, ført på tværs igennem tynde aluminiumslameller. En ventilator ventilerer inder luften igennem lamellerne som optager den energi som afgives ved kondensering, af kølemidlet i kondensatoren. Derfor kaldes denne type anlæg Luft/Luft, eftersom energien optages fra luften og afgives til samme.
En ny teknologi kaldes ”Inverter” her er kompressoren omdrejningsstyret af et modul lignede en frekvensomformer, som konventer den oprindelig 230Volt AC spænding til DC volt og kan der efter styre omdrejningerne på kompressoren. Det betyder at varmepumpen er i stand til at regulere sin effekt efter behov, og således reducere antallet af start stop på kompressoren. Inverter brugen omfatter som regel også blæseren i ude delen. Brugen af inverter har vist sig særlig gunstig for virkningsgraden på varmepumpen af flere årsager, dels ved dellast hvor kølemidlet underkøles yderligere til fordel for COP faktoren, og dels ved reducering af strømforbrug.
I disse typer luft/luft split, er varmepumpen yderlig udstyret med en 4-vejs ventil i udedelen, med denne kan kredsen vendes så inder delen istedet for kondensator bruges som fordamper og ligeledes den udvendige fordamper som kondensator, der kan så køres aircondition på varme sommer dage eller affugtes.
Luft/Luft split varmepumpen er god som et supplement til opvarmningen eller som frost sikring i sommerhuset. Monteringen er ikke særlig omfattende, og anskaffelses prisen er forholdsvis overkommelig.
Luft/Luft Boligventilation varmepumpe
Luft/luft varmepumpen bruges også i en mere kompakt type, en såkaldt boligventilation varmepumpe. Her er både fordamper og kondensator samlet i samme unit, som lameltype. Boligventilations varmepumpe er brugt i flere typer, luft/luft eller luft/luft m. brugsvand, som kan være forberedt til fjernvarme eller lignende. Princippet er igen den samme som i vores køleskab. I typen luft/luft er unitten væsentligt mindre, den fylder som ofte ikke mere end en stor flytte kasse alt efter effekt.
Varmepumpen har to luft strømme, med hver sin ventilator, den ene strøm går ude fra det fri(ude luften), gennem varmepumpen og videre ind i huset. Den anden er modsat fra huset, igennem varmepumpen og ud til det fri. Varmepumpen har sin fordamper placeret i luftstrømmen fra huset, hvor den optager energien fra huset inden det ledes videre ud i det fri. Lamelkondensatoren er placeret i strømmen, til huset og afgiver energien fra lamelfordamperen, et såkaldt genvindings princip.
I udgaven med brugsvandsopvarmning er anlægget udstyret med en varmvandsbeholder, og fylder godt det samme som et stort køleskab, nogle typer er lavet i størrelser som passer til indbygning i skab. Varmepumpen er i dette tilfælde udstyret med to kondensatorer, den anden i varmvandtanken som en spiral, som er sat i serie med kondensatoren. Den genanvendte energien kan så udyttes til opvarmning af brugsvandet. Når der ikke længere er behov for opvarmning at brugsvandet, startes ventilatoren i varmepumpen, og energien bliver så afgivet fra lamelkondensatoren, til ventilation. Der er som sagt flere typer anlæg med flere spiraler i varmvandtanken, til forskellige udnyttelser som sol energi, fjernvarme eller gulvvarme.
Nogle boligventilations varmepumper er så effektive at de yderlig kan supplere til boligopvarmningen, det er her vigtig at tilføje at nogle af disse typer, kun skal ses som en supplementer, og kan der for ikke bruges til primær varmekilde.
På loft eller i vægge føres de ventilationsrør ud til de rum, som skal nyde godt af varmen, og fra de rum hvor der er særlig god udnyttelse at genvende energien fra eksempel, bad, stue, køkken eller et aftræk fra tørretumbleren. Ved en boligventilations varmepumpe opnår man et sundt og lækkert indeklima, der er så yderlig mulighed for allergikere at få pollen filtre monteret på luft indtaget.
Ved en boligventilations varmepumpe anvendes der flere forskelige tekniker, som køleteknik, VVS, og luft teknik. Det er her vigtigt at montering og indregulering sker af kompetente fagfolk, for sikring af optimal drift, da der desværre har været tilfælde hvor dette ikke har været efterkommet og resultatet og været ubrugeligt!
Luft/Vand Varmepumpe
Luft/vand varmepumpen har samme ude del som omtale ved luft/luft split anlægget. Ofte noget større da varmekapaciteten som regel efterspørges i større effekt. Denne type anlæg udmærker sig fordelagtigt til primær varmekilde for huset, da kondensatoren afgiver sin varme til centralvarme kredsen i huset via en vand varmeveksler. Oftest af typen modstrømspladeveklser da denne type er mindre pladskrævende.
Luft/vand varmepumpen er fordelagtig ved udskiftning af oliefyr eller lignende, da man ikke behøver de store konstruktions ændringer. Dog er der en anderledes drift ved anvendelse af energien fra en varmepumpe, til eksisterende centralvarmekreds med tidligere udnyttelse af forsilebrændsler. Fremløbs temperaturen når ikke lige så høje temperatur som ved anvendelse af oliefyr eller ligende. En fremløbs temperatur fra en varmepumpe med brug af HFC kølemiddel, bør ikke værre højre en 45C da en højere temperatur ville blive en bekostelig affære.
Varmepumper med naturlige kølemidler (CO2,Propan) egner sig bedre til høj temperatur 50-80° Celsius.
Ved konvertering til varmepumpe skal der, derfor tages visse forbehold. En varmepumpe kræver fuldt flow på vandet, modsat oliefyr, hvor varmen reguleres på mængden af vand ved hver radiator. Ved brug af en varmepumpe skal der være konstant flow, hvor varmepumpen selv regulere temperaturen efter behov. En moderne varmepumpe er selv i stand til selv at finde husets varmetab, og derefter selv regulere det nødvendige behov, så en unødvendig høj fremløbstemperatur undgås. Der bør også etableres en buffertank, en buffertank er en vandtank hvor varmvandet fra varmepumpen løber ind i bunden og ud i toppen. Tanken er på x antal liter, alt afhængig af drift formål. Tanken fungere som en energi resuar, både når der er et stort varmeforbrug, men også for at kunne holde nogle længere drift perioder på kompressoren, når varmeforbruget er mindre en kapaciteten på varmepumpen.
En overstrømnings ventil må også indregnes i etablering af en varmepumpe. Overstrømningsventilen monteres mellem frem og retur, længest ude mod forbrugerne som muligt, til sikring at et minimums flow, i perioder med et lille varmeforbrug.
Jordvarmepumpe
Vand/vand
I en jordvarmepumpe optages energien fra jorden, og ligesom ved luft/vand varmepumpen afgives energien til huset via centralvarme. Her har man typisk en indendørs unit med kompressor, kondensator, fordamper, buffertank og fornøden automatik. I stedet for en Lamelfordamper bruges en modstrøms pladeveksler som fordamper.
I jorden nedgraves nogle slanger, med indholdene brine. Brine er en frost væske bestående at en blanding af sprit og vand, der ikke fryser til is ved lave temperature. Brinen cirkuleres rundt i slangerne og optager energi fra jorden, og videre end i fordamperen (pladeveksleren) hvor energien igen bliver optaget af kølemidlet fra varmepumpen.
Brine kredsen er et sekundær system som holdes adskilt fra husets varmesystem, og kun er i kontakt med varmepumpens kolde side. Der er således bygget et trin mere på, eftersom energien først optaget i brinen og efterfølgende af varmepumpen.
Der findes også en udgave af jordvarme, hvor brine kredsen undværes, kaldet ”direkte fordampning”.
I stedet for brine slanger, nedgreves parvis nogle cubber rør, beskyttet af en plastkappe, fordampningen af kølemidlet finder så sted direkte ude i jorden.
Ved etablering at et jordvarmeanlæg skal der laves undersøgelser specifikt for jordforhold, for at kunne udregne den korrekte længde af jordslangerne. Alt afhængig af jordens indhold af sand, ler og muld mm. Findes den nødvendige længde. Det er derfor ikke givet at der kan etableres et jordvarmeanlæg på grunden, hvis ikke forholdende er i orden, ville der ikke kunne hentes den nødvendige mængde energi fra jorden.
Log ind
Er du endnu ikke registreret bruger? Klik her for at oprette dig.
årsforbrug 5000kwh (i 2009/2010
